Flemming Gadegård  
Forside Linux  
   

Er du som jeg har været, på udkig efter Linux som et andet styresystem, så oplever du nok at der ikke er ret mange websider på dansk som er let at forstå og finde rundt på. Men der findes faktisk rigtig meget på engelsk, dog er det meste sproglig svært tilgængelig.

Jeg har sammensat en PDF-fil med noget af det jeg har fundet på internettet, og oversat det til dansk. Jeg har forsøgt at skrive letlæselig og forståelig, så almindelige computer-brugere og nybegyndere med Linux kan finde ud af det. Mange tror Linux er lig med Ubuntu, men der er mange forskellige varianter, også for almindelige PC-brugere.

Har du en ældre udrangeret computer du ikke nænner at skille dig af med, så kan Linux puste nyt liv i den igen.

Kører du stadig Windows XP og er glad for det styresystem, så kan Linux være en mulig erstatning når du engang stopper med XP.

Hvis du har en computer med Vista, så er den i hvert fald stærk nok til at afvikle de mest krævende Linux hurtig og flydende. Her kan det også være en god ide at gå over til Linux, og så beholde sin maskine for at spare penge til en ny.

Bryder du dig ikke om, eller er ikke tilfreds med, eller måske er du træt af Windows 10, så kan Linux være et alternativ. Ligeledes hvis du bruger Windows 8 / 8.1, men har fortrudt du ikke opgraderede til Windows 10 medens det var gratis.

Min vejledning / hjælpe-guide er her og hedder:

Linux - hvad er og hvordan