Flemming Gadegård  
Forside De 5 søstre fra Mejlkjærhus  
 

De 5 søstre fra Mejlkjærhus

fotograferet sammen med deres mor og 4 af deres mænd i haven ved Rasmines hus i Almtoft, Kjellerup.

Nuværende adresse Ahornvej 4, dengang Søndergade.

 

Bagerste række stående:

Jens Madsen Andersen (Kristianes mand), Niels Madsen (Rasmines mand), Anton Mikkelsen (Karens mand), Lars Isager (Marens mand)

Forreste række siddende:

Kristiane, Rasmine (moster Mine), moderen Christine (Stine ve æ sø), Mette Marie (Mæt Mari), Karen, Maren

 

Billedet er tidligst taget 1906, og senest 1917. Sandsynligvis 1914 – 1917.

Mette Maries mand døde 2-4-1906 og Christine døde 15-2-1918.

 

 

Mette Marie Rasmussen - kaldet Mæt Mari

Født 30-1-1859 i Mausing, Vinderslev sogn. Gift 11-11-1882 i Hinge kirke med Niels Bjerring Lauritsen, som er født 30-6-1849 i Astrup, Hinge sogn. De havde landbrug på Illervej 6 i Astrup, som var hans fødehjem. Niels døde allerede 2-4-1906.

Mæt Mari blev boende på gården til 1952, hvor svigerdatteren Kristine, der også blev tidlig enke, solgte gården. De flyttede sammen til Alderslyst i Silkeborg, Østre Allé 2. I den tid de var enker havde de forskellige bestyrer til at drive gården. De sidste 5 år boede Mæt Mari hos datteren Mette Kirstine på Ansvej 15. Hun døde 27-6-1962, 103 år gammel.

 

Karen Rasmussen

Født 20-7-1861 i Mejlkjærhus. Gift 1. gang 4-11-1889 i Hinge kirke med Jakob Frederik Rasmussen, som er født 31-3-1855 i Brårup, Grønbæk sogn. Han døde af tuberkulose allerede 21-1-1894. De boede i Mejlkjærhus, Vinderslevholmvej 58, som var et lille husmandssted ved Hinge sø.

Karen blev gift 2. gang 31-3-1897 i Hinge kirke med Ankon Kristian Andersen Mikkelsen, som er født 21-3-1867 i Låsby. De boede i Mejlkjærhus indtil 1920, hvor de flyttede til Brogade 25 i Kjellerup. De var ikke glad for at bo i Kjellerup, så i 1923 flyttede de til Dalsgaard, som området mellem Kjellerup og Astrup kaldtes. Adressen er Illervej 9 vest for Astrup, Hinge sogn. Karen døde 10-12-1942, og Anton døde 28-12-1943.

 

Maren Rasmussen

Født 3-2-1864 i Mejlkjærhus. Gift 5-11-1892 i Hinge kirke med Lars Frederik Stylsvig Isager, som er født 2-3-1857 i Pederstrup, Vinderslev sogn. De boede i "Skovhuset" i Mausing, Mausingvej 16, som var et lille husmandssted. Lars døde 5-1-1947, og Maren døde 6-3-1951.

 

Kristiane Rasmussen

Født 20-12-1867 i Mejlkjærhus. Gift 30-10-1894 i Hinge kirke med Jens Madsen Andersen, som er født 2-5-1863 i Mausing, Vinderslev sogn. De havde landbrug i Knudlund ved Salten, Them sogn. Jens døde 7-2-1943, og Kristiane døde 4-5-1964 i Silkeborg.

 

Rasmine Rasmussen - kaldet Mine

Født 22-1-1870 i Mejlkjærhus. Gift 24-7-1903 i Hinge kirke med Niels Madsen, som er født 9-1-1863 i Almtoft ved Kjellerup, Hørup sogn. De boede i hans fødehjem i Almtoft – ejendommen lige efter købmanden ind mod Kjellerup (Ahornvej 4). Niels døde 11-6-1927. Mine flyttede i 1944 i et hus på Betaniagade 6 tv. i Kjellerup, senere på Alderdomshjemmet hvor hun døde 7-9-1959.